23948sdkhjf

KEN Storkøkkener vinder pris

KEN Storkøkkener i Århus har vundet prisen som Danmarks mest familievenlige arbejdsplads. Køkken-virksomheden forstår at fastholde og rekruttere nye medarbejdere ved at være fleksibel i forhold til børnefamilierne, ansætte folk med anden etnisk baggrund samt lancere en god seniorpolitik.
KEN Køkkener vandt i fredags titlen Danmarks mest familievenlige arbejdsplads 2006 på en konference i Hellerup som afslutning på en nationale Worklife Balance-uge. Det oplyser ErhvervsBladet i dag.

Juryen mente, at KEN Køkkener var den rette vinder, da køkkenvirksomheden har ydet en stor indsats for at fremme forståelse og respekt virksomhedens ansatte imellem. Det handler bl.a. om, at virksomheden har skabt klare og fleksible ordninger for børnefamilierne samt en god seniorpolitik for det grå guld i virksomheden.

- Vi har valgt at stifte en pris til en arbejdsplads, der er familievenlig. Det er vigtigt at sætte fokus på de mange gode initiativer og løsninger, der er på arbejdspladsen. Det er også vigtigt at få et idekatalog, så andre kan søge inspiration. Samtidig viser de mange eksempler, vi er stødt på, at der er penge at hente på bundlinjen ved at fokusere på balance mellem arbejdsliv og familieliv, siger initiativtager til Worklife Balance-ugen direktør Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv til avisen.

KEN Køkkener blev også rost for deres initiativ til at invitere kunder til foredrag om stress, hvor både medarbejdere og kunder kan lære mere om, hvordan man kan balancere mellem arbejdsliv og familie.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078