23948sdkhjf

Maskinfabrik har rundet 25 år – og udvider stadig

Kuni Maskinfabrik kunne den første oktober 2006 fejre sit 25 års jubilæum. Dagen blev festligholdt for virksomhedens medarbejdere, som med familie var inviteret til en større sammenkomst henover weekenden d. 30. september til d. 1. oktober. Dette som følge af at de to ejere ønskede at lave et personale-arrangement i stedet for en traditionel reception.
Kuni Maskinfabrik A/S blev grundlagt i 1981 af Orla Knudsen og Palle Nielsen som et egentligt servicefirma, der primært henvendte sig til træ-/møbelindustrien omkring Silkeborg.

Udvidelse af firmaet er sket jævnt henover årene med en ny ansat medarbejder pr. år, og netop på jubilæumsåret beskæftiges således 25 medarbejder.

I 1988 flyttede firmaet til den nuværende adresse på Holmbladsvej 2, hvor driften er delt op i fire hovedområder: Maskinservice, Maskinkonstruktion, Underleverandørarbejde på CNC maskiner, samt som noget relativt nyt: Salg og service på egenimporterede maskiner til overfladebehandling indenfor træ-/møbelindustrien; et område, som stadig udvides kontrolleret med ansættelse af yderligere personale.

Der er for nylig taget skridt til en fabriksudvidelse, bestående i at taget på en af montagehallerne hæves til 10 m højde, samt opstilling af en yderligere 16 ton portalkran, da sidste to af flere ordrer på Sennerskov presseanlæg er af så store dimensioner, at der skal skaffes mere højde til montering af primært meget store hydrauliske presser.

Med de to seneste store ordrer bevæger Kuni Maskinfabrik A/S sig nu også over i en anden branche som har brug for meget store presser med ekstremt højt plantryk. Den nuværende ordrebeholdning er på mere end 240 ton maskinvægt og med en samlet plantryk på 10 mio. kg

Kuni Maskinfabrik A/S nuværende ordrebeholdning er på et tocifret millionbeløb.

Udvidelsen er sat i gang ved et lokalt bygningsfirma og forventes færdigt primo januar 2007.

Kilde: Kuni Maskinfabrik A/S.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064