23948sdkhjf

Stifter overlader direktørstafetten hos møbelproducent efter 42 år

Hos østjyske Cube Design gør stifter og direktør Curt Berggren nu klar til at sende stafetten videre efter 42 år i front for møbelproducenten.

Når november bliver til december, kommer den adm. direktør hos Cube Design i stedet til at hedde Johnny Rubach Lauritzen, og den nye mand på posten mener at være landet det helt rigtige sted.

– Det er jo en virksomhed, der gerne vil styrke sig til fremtiden, og som er meget sund på både top- og bundlinje, lyder det umiddelbare skudsmål fra Johnny Rubach Lauritzen.

Hans CV tæller blandt andet 11 år som direktør for tidligere TM Line, i dag KA Interiør, otte år hos Bolia og senest to år som skandinavisk CCO hos tyske 3C-Gruppe. Han er således vant til at begå sig i væsentligt større selskaber end Cube, der i dag beskæftiger godt 50 ansatte.

– Men det er ikke antallet af nuller på tallene, der gør det interessant – det handler i højere grad om opgaverne og potentialet, og jeg ser et meget fint potentiale i Cube. Det kan gå hen at blive rigtig stort, vurderer Johnny Rubach Lauritzen.

Cube Design er fortsat på familien Berggrens hænder, og Johnny Rubach Lauritzen kommer til at arbejde tæt sammen med Christian Berggren, anden generation i familievirksomheden, der primært kommer til at koncentrere sig om eksportomsætningen.

Ny bestyrelse og nye planer

Cube Design, der blev stiftet i 1980, har de seneste år haft god vind i sejlene, og for stifteren er der god ræson i at give ansvaret videre i fremgangstider.

– Det er en fornøjelse at give ansvaret videre, specielt fordi vi de seneste år har haft rigtig travlt. Sidste år præsterede vi et overskud før skat på 8.3 millioner, og udviklingen ser ud til at fortsætte så langt frem vi kan se, siger Curt Berggren, der understreger, at udviklingen er skabt sammen med ”rigtig gode medarbejdere og samarbejdspartnere”.

Helt er han dog ikke klar til at takke af i firmaet, og både på fabrikken og i bestyrelsen vil han fortsat bidrage med sine 62 års erfaring.

Også på bestyrelsesfronten er der imidlertid sket forandringer. Her er Jørgen Sølvsten Skriver, adm. direktør hos savværket Norlund, trådt ind på formandsposten, mens også Mogens Juul Jensen er blevet en del af Cube Designs bestyrelse.

– Det er alt sammen et skridt i det her generationsskifte og en øget professionalisering af virksomheden, siger Johnny Rubach Lauritzen, der sammen med den nye bestyrelse skal i gang med at udstikke kursen for de kommende år.

– Vi skal have udarbejdet en ny strategiplan, og her nøgleordene fra Cubes side nye forretningsområder, en grøn bæredygtig omstilling og yderligere digitalisering, opridser den kommende direktør, der vurderer, at netop de nøgleord kan skabe et solidt grundlag for fortsat vækst i Hammel.

Stiler mod fordobling

Og det er da også den vej, det gerne skulle gå – i hvert fald er Johnny Rubach Lauritzen klar i mælet, når det kommer til spørgsmålet om, hvornår han selv kan kategoriseres som en succes på posten.

– Det kan jeg, når vi har udarbejdet en god strategiplan og eksekveret på den. Eksekvering er det vigtigste ord for mig, og når vi om en tre til fem år har fordoblet omsætningen, vil jeg sidde med et smil på læben, lyder det.

Johnny Rubach Lauritzen medgiver, at det for øjeblikket trækker op til uvejr på møbelmarkederne over det meste af Europa, men at Cube Design fortsat står stærkt, når stormen løjer af, er han ikke i tvivl om.

– Der tror jeg faktisk, at virksomheden vil stå endnu stærkere end i dag, i og med vi har en dansk fabrik. Jeg forventer, at der kommer en større efterspørgsel på egenproducerede eller nordisk producerede varer, fordi mange er blevet bevidste om udfordringerne med at source fra Fjernøsten, så jeg ser, at vi får god rygvind, lyder forudsigelsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Med hjælp fra en Teleskopkran rejser 27-årig tømrermester træelementhuse i lange baner
Nordic Wood Industries styrker bestyrelsen med erfaren profil
Indretningskoncern rekrutterer tungt branchenavn
Træfolk: Pluk nemme CO2-gevinster med mere træ i byggeriet
Bygma Frederiksværk sætter gammel kending i direktørstolen
Fra kontingent i en cigarkasse til 67.000 tilskuere og et velkendt brand: Organisationer hylder Skills
Andre Nordiske Medier
Building Supply DK
Mester Tidende
Licitationen

Send til en kollega

0.078