23948sdkhjf

Tvilum-Scanbirk overvejer polsk arbejdskraft

Tvilum-Scanbirk kan ikke få besat 60 nye jobs, hvilket får møbelproducenten til at spejde mod Polen for at finde kvalificeret arbejdskraft.
Tvilum-Scanbirk har etableret 60 nye jobs til både virksomhedens hovedsæde i Fårvang og til koncernens andre danske virksomheder.

Møbelproducenten har dog ikke let ved at finde medarbejdere i Danmark, der kan gå ind og besætte de nye jobs, derfor overvejer ledelsen nu at hente polsk arbejdskraft til virksomheden.

Det oplyser Midtjyllands Avis i dag.

- De mange nye arbejdspladser skyldes dels, at vi har stigende afsætning, og dels at vi opprioriterer vores primære kunder. Derfor er det ikke alene lagerfolk, ufaglærte, maskinoperatører, truckførere, værkførere, maskinoperatører og linieførere, vi søger, men også salgsfolk, blandt andet en salgschef og landechefer, ligesom vi søger en miljø- og kvalitetschef, fortæller Tvilum-Scanbirks adm. direktør Ole Lund Andersen til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079