23948sdkhjf

Hjælp til virksomheder ramt af konkurs hos Cad-CAM producent

I begyndelsen af august gik den svenske producent af CAM-Link konkurs – dette efterlader i sagens natur en lang række virksomheder der har købt produktet i en ganske uheldig situation – Østjydsk CAD-CAM A/S og AlphaCAM tilbyder nu i fællesskab disse virksomheder en løsning.
Firmaet ActsOn i Sverige – måske bedre kendt under produktnavnet ”CAM Link”- gik først i august konkurs. Produktet har været markedsført her i Danmark af en maskinleverandør, hvorfor et antal virksomheder rundt i
landet vil være berørt af denne konkurs.

Her og nu har det måske ikke den store indflydelse for disse virksomheders produktion – de har trods alt licensen installeret og kan arbejde hermed.

På sigt vil det dog være mere uheldigt – når huset ikke eksisterer mere, sker der ingen videre udvikling, der er ingen support, ingen rettelser af eventuelle softwarefejl, der kan ikke opgraderes / tilkobles nye maskiner, osv.

CAD-CAM hus tilbyder løsning
- AlphaCAM er et af verdens førende produkter indenfor CAD-CAM til træindustrien, overfor hvem vi føler en slags forpligtigelse. Når en stor mængde kunder sættes i en uholdbar situation, har vi størrelsen til at hjælpe. Vi har derfor haft møde med direktøren fra AlphaCAM i England og drøftet situationen med ham, siger Karl Erik B. Andersen fra Østjydsk CAD-CAM.

Østjydsk CAD-CAM og AlphaCAM er kommet frem til en løsning, der indebærer, at Østjydsk CAD-CAM kører en 2 måneders kampagne (frem til fredag den 30. november 2006), hvor de kan levere en AlphaCAM pakke til stærkt nedsat pris – mod at vi får kundens CAM-Link lås – altså en byttehandel.

Løsning med power
Pakken til disse kunder baseres ikke på en lille barberet version men derimod på en Avancerede Overfræser i en såkaldt ”Multipost udgave”.

Virksomheder, der benytter sig af dette tilbud, får en forkromede løsning, der håndterer vertikal bearbejdning og 4/5 akset positionering i planer. Systemet er komplet med import af 2D DXF + DWG + IGES og 3D solider fra Inventor / SolidWorks / SolidEdge / AutoCAD 3D / IGES / SAT / etc. med featuregenkendelse fra disse formater.

Denne pakke af AlphaCAM indeholder endvidere parametrisk konstruktion for variantprogrammering, skabeloner for automatisk programmering, Nesting, m.m.

Samarbejde der forpligter begge veje
Østjydsk CAD-CAMs mål i dette foretagende er, at de vil stille slutkunden bedre i morgen, end han er i dag. Derfor indgår virksomheden også et samarbejde med kunden.

- De kunder der benytter sig af dette specielle tilbud skal minimum deltage i et 3-dages grundkursus hos os samt tegne en supportaftale. Ved at gennemgå vores intensive grundkursus, får kunden en fortrolighed med AlphaCAM og kan på den måde få fuldt udbytte af softwaren, forklarer Karl Erik B. Andersen.

Læs mere om Østjydsk CAD-CAMs grundkursus her .

Ønskes der yderligere information vedrørende AlphaCAM pakkeløsningen og prisen herpå kan Østjydsk CAD-CAM A/S kontaktes. Se hjemmesiden her

Kilde: Østjydsk CAD-CAM

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078