23948sdkhjf

Dørproducent opgraderer yderdøre til storm-styrke

Træ-produkter er generelt udsat i det hårde og omskiftelige danske vejr. Det gælder også yderdøre i træ, hvor regnbyger, tø og frost og stormvejr er hård kost. Og især ved kysterne er yderdørene udsat for elementernes rasen.

Dørproducenten Swedoor har nu udviklet en ny yderdør, som så at sige, kan tåle at stå ude. Det nye yderdør-koncept har fået navnet Storm, som omfatter yderdøre, som er særligt egnet til huse i udsatte områder, som for eksempel nær kysten.

- Storm er en særlig opgradering, der kan gøre vores yderdøre endnu mere holdbare. Det skyldes blandt andet, at dørbladet og karmene er udviklet med fokus på at være ekstra vandafvisende og i stand til at modstå mere barske vejrtyper. Samtidig bevarer vi vores klassiske design, så man ikke kan se med det blotte øje, om døren er Storm.opgraderet eller ej, fortæller Hauke Thiessen, salgsdirektør hos Swedoor i Danmark i en pressemeddelelse.

Foruden en grundig overfladebehandling af karm og dørblad har det nye produkt ekstra tætningslister. Det betyder, at døren er ekstra hårdfør over for blandt andet slagregn. Hængslerne på Storm-døren er desuden udviklet til at modstå det høje saltindhold, som vinden omkring kysterne indeholder.

Storm er en videreudvikling af Swedoors klimavenlige produkt, ECO, og derved er døren både velisoleret og lever op til kravene for passivhuse. Det betyder blandt andet, at døren følger principperne for bæredygtigt byggeri og er med til at holde energiomkostningerne nede.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.078