23948sdkhjf

Møbelpolstrer konkurs

I sønderjyske Rødding har møbelpolstrer Jesper Thams set sig nødsaget til at trække stikket på den virksomhed, han har drevet siden 2001.

Det skriver JydskeVestkysten.

At Jesper Thams i sidste ende traf beslutningen om at begære sig selv og enkeltmandsvirksomheden Thams Design Polster konkurs, skyldes først og fremmest Ruslands invasion af Ukraine, fortæller møbelpolstreren til mediet. Ifølge Jesper Thams faldt salget i virksomheden efter invasionen helt op til 70 pct., og han fortæller, at økonomien i virksomheden derfor ikke længere kunne hænge sammen. Det lykkedes heller ikke at finde løsninger, der kunne redde polstervirksomheden, der på et tidspunkt beskæftigede 14 ansatte.

– Det er svært at finde investorer til noget, som giver minus og ikke kommer til at give plus i det næste lange stykke tid. Jeg har også forsøgt at se, om der var nogen, der var interesserede i at overtage noget af det, men det er ikke lykkedes. Selvfølgelig er det svært at smide det hele, men det er bare konsekvensen, hvis man ikke har en stor pengetank i ryggen. Det har jeg så ikke. Jeg turde ikke fortsætte. Det ville bare blive endnu værre, siger Jesper Thams til JydskeVestkysten.

Kurator Kasper Stjernegaard Larsen har oplyst til mediet, at der for nuværende er anmeldt gæld i konkursboet for omkring 2 mio. kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094