23948sdkhjf

Ny pris: Nu skal årets bæredygtige træbyggeri kåres

Foreningen Træ i Byggeriet lancerer nu prisen Årets Bæredygtige Træbyggeri, der har til formål at hylde træbyggerier, som har særligt fokus på bæredygtighed og lavt CO2-aftryk. Prisen skal bidrage til at synliggøre træets potentiale og klimamæssige fordele som byggemateriale.

Andelen af træ i byggeriet skal stige betragteligt. Den ambition er blandt årsagerne til, at foreningen Træ i Byggeriet nu lancerer den nye pris med navnet ”Årets Bæredygtige Træbyggeri”, som fremover uddeles en gang årligt til et prisværdigt byggeprojekt, der har anvendt træ som byggemateriale, og som har inddraget et bæredygtigt perspektiv i byggeriet.

– Byggebranchen står for en stor del af Danmarks samlede CO2-udledning, og det er således et område med et stort potential for at gøre en forskel. Netop derfor arbejder vi for at fremhæve træ som byggemateriale, da det indeholder mange klimamæssige fordele og kan medvirke til en stor reducering af klimabelastningen i byggebranchen – især hvis vi på de områder, hvor det kan lade sig gøre, formår at erstatte de mere klimatunge materialer som eksempelvis stål og beton med træ, lyder det fra formand i Træ i Byggeriet, Martin Tholstrup, som fortsætter:

– Derfor lancerer vi nu en ny pris, der skal understøtte den agenda og hylde de mange aktører, som er med til at fremme anvendelsen af træ som byggemateriale og derigennem sætte bæredygtighed på dagsordenen i byggebranchen. Samtidig skal prisen bidrage til at synliggøre de utrolig mange måder, man kan anvende træ i byggerier på i dag, så vi kan inspirere andre.

Åbnet for indstillinger

Det er allerede nu og frem til den 19. december 2022 muligt at nominere projekter via Træ i Byggeriets hjemmeside. Prisen uddeles første gang i marts 2023, hvor ”Årets Bæredygtige Træbyggeri 2022” og aktørerne bag byggeriet – bygherren, arkitekten, entreprenøren og træleverandøren – bliver hyldet til foreningens årsmøde med uddeling af træstatuetter.

– Alle har mulighed for at nominere det byggeri, som, de mener, er Årets Bæredygtige Træbyggeri 2022. I den forbindelse vil det være både bygherren, arkitekten, entreprenøren og en eller flere træleverandører, der vinder prisen, da det er vigtigt for os at signalere, at et bæredygtigt byggeri er noget, man skaber i fællesskab, lyder det fra Martin Tholstrup, som er en del af dommerkomitéen.

Udover Martin Tholstrup, som er administrerende direktør i Taasinge Elementer, består dommerkomitéen af administrerende direktør i Frøslev Træ, Martin L. Petersen, direktør i Træinformation, arkitekt Mikael Koch, head of sustainability i C.F. Møller, Rob Marsh, og sekretariatsleder i Træ i Byggeriet, Lauritz Rasmussen.

Projekter kan indstilles til prisen her

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078