23948sdkhjf

Generationsskifteregler lempes

Tusindvis af virksomhedsejere i generationsskifte-knibe kan se frem til lettere spil som følge af nye regler for udbytte-betalinger.
Nye regler for generationsskifter letter finansieringen for en ung køber, og det kan ifølge skatteeksperter og brancheforeninger sætte godt gang i generationsskifterne. Det skriver dagbladet Børsen i dag.

De nye regler sænker kravet til, hvor meget man skal eje af en virksomhed for at få skattefrit udbytte. I dag skal ejerandelen være 20 pct., hvilket i 2009 vil falde til 10 pct.

- Når en søn skal overtage sin fars aktier, kan det godt betyde meget, om han skal købe 10 eller 20 pct. De nye regler er en fordel, fordi sønnens finansielle byrde bliver mindre i opstartsfasen, og det gør det lettere for sønnen at komme i gang med at overtage virksomheden, siger skattepartner Søren Jesper Hansen fra revisionshuset PricewaterhouseCoopers til avisen.

Underdirektør i Dansk Industri Tine Roed påpeger over for avisen, at reglerne i vidt omfang allerede er implementeret i andre lande, så i Danmark er virksomhederne pt. dårligere stillet konkurrencemæssigt. Ifølge

Håndværksrådet er lovgivningen med årene blevet bedre på en række af de områder, der traditionelt har vakt kvaler for generationsskifter, blandt andet goodwillbeskatning og successionsreglerne. Der lyder dog stor tilfredshed med, at lovgivningen forbedres yderligere.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109