23948sdkhjf

WTI i Sønderjylland skaber kontakter

WTI ApS i Aabenraa er et nyt iværksætterfirma med speciale i sourcing til Kina, Indien og Bangladesh. Firmaet har allerede etableret kontakt mellem flere danske virksomheder og udenlandske leverandører.
WTI ApS er et iværksætterfirma, der startede i 2005 på baggrund af flere forespørgsler om soucing til Kina og USA.

Direktør og leder i firmaet, Karin B. Wheler, har mange års erfaring med import af varer fra Østen og USA. Og derfor fandt hun det helt naturligt at opstarte egen virksomhed, hvor hun kunne hjælpe danske virksomheder inden for forskellige brancher i at bruge leverandører i lande med et meget lavere lønniveau end i Danmark.

Det skriver Dagbladet Børsen i dag.

- Vi beskæftiger os med sourcing af en lang række produkter til firmaer i adskillige brancher, fortæller adm. direktør Karin B. Wheler, til avisen.

Helt konkret er WTI ApS formidleren, der finder pålidelige og billige leverandører i Kina, Bangladesh og Indien. WTI hjælper små og mellemstore virksomheder med at klarlægge om en flytning af produktionen til udlandet, brug af leverandører fra udlandet eller noget helt andet er den rigtige løsning, til at forbedre virksomhedens indtjening. WTI går aktivt ind i samarbejdet som agenter, importører eller blot som rådgivere.

Lige nu har WTI fokus på bl.a. træmøbler og børnemøbler heriblandt senge, der produceres i Kina for nogle af WTI’s danske kunder.

- Den fabrik i Kina, som producerer sengene, har jeg haft kontakt med i adskillige år. Og så har vi ellers fået en enkelt seng hjem, som er blevet
testet på Teknologisk Institut. Alt var i orden, og så går det ellers løs, siger Karin Wheler til avisen.

Læs mere om WTI ApS på http://www.wheler.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079