23948sdkhjf

Ny legeplads skyder op i 6. sals højde

Legepladser - dem laver man da på taget

Udsigten fejler ikke noget, når Regionshospitalet Viborg i løbet af efteråret kan tage en ny legeplads i brug. Legepladsen bliver nemlig indrettet på hospitalets tag – med udsigt over Viborg Søerne – ud for etage 6, hvor blandt andet Børn og Unge holder til. 

Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

De første legeredskaber blev hejset op på taget i uge 38, og i løbet af de kommende uger vil taget blive forsynet med klatrestativ, vippe og en gul ambulance med rat og plads til fri fantasi med mere.

Med legepladsen får afdelingens børn og unge ligesom deres forældre nem adgang til et rekreativt område med plads til både leg og hygge, afslapning og refleksion – vel at mærke uden at de behøver at bevæge sig langt væk fra hospitalets læger og sygeplejersker.

Til gavn for hele hospitalet

Det er en tiltrængt renovering af taget over hospitalets operationsafsnit, som har gjort det muligt og aktuelt at arbejde videre med det mangeårige ønske om en legeplads på taget. Samtidig har Børn og Unge nedlagt en velgørende fond, som var begyndt at trække negative renter og dermed spise af de midler, som var tiltænkt de indlagte børn og unge.

– Derfor valgte vi at investere alle midlerne i en legeplads, som kan være til glæde for både vores patienter og for resten af hospitalet. Den kommer til at ligge nærmest midt i hospitalet med nem adgang for både gående og kørestolsbrugere og med mulighed for at komme hurtigt tilbage til sin afdeling igen, når det er nødvendigt, fortæller chefsygeplejerske Ann Bossen Herling fra Børn og Unge i pressemeddelelsen.

På den nye tagterrasse er der ud over leg også plads til helt almindelig afslapning og rekreation og til at nyde udsigten over Viborgs Søndersø fra den indhegnede terrasse.

Indretningen tager højde for omgivelserne

Med alle remedierne på plads på taget vil den nye legeplads i løbet af den kommende måneds tid blive indrettet med blød belægning, stier, højbede, bænke og små skærmede kroge. Legeområderne får klatrestativ, vippe og en skriggul ambulance, ligesom der vil være hinkeruder, små spor og motoriske udfordringer, der opmuntrer til leg. Og for de lidt større børn og legesyge voksne er der samtidig planer om et udendørs bordfodboldbord.

- Vi har forsøgt at indrette legepladsen og tagterrassen sådan, at den kan bruges af både børn, unge og voksne. Og på en måde, så den passer til omgivelserne og ikke forstyrre de andre dele af hospitalet for meget, fortæller Ann Bossen Herning.

Det betyder blandt andet, at der ind mod de omkringliggende sengeafsnit og klinikker bliver etableret afskærmende højbede, ligesom der er fravalgt legeredskaber, som inviterer til høje hvin.

Den færdige legeplads ventes at stå klar til november.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Med hjælp fra en Teleskopkran rejser 27-årig tømrermester træelementhuse i lange baner
Nordic Wood Industries styrker bestyrelsen med erfaren profil
Indretningskoncern rekrutterer tungt branchenavn
Træfolk: Pluk nemme CO2-gevinster med mere træ i byggeriet
Bygma Frederiksværk sætter gammel kending i direktørstolen
Fra kontingent i en cigarkasse til 67.000 tilskuere og et velkendt brand: Organisationer hylder Skills
Andre Nordiske Medier
Building Supply DK
Mester Tidende
Licitationen

Send til en kollega

0.093