23948sdkhjf

Navnenyt: Nye ansigter hos Bøjsø og Outrup

Kim Toftedahl Thomsen er per 15. august tiltrådt som projektleder hos Outrup Vinduer & Døre, der er en del af svenskejede Inwido. Her skal han primært beskæftige sig med udvikling i virksomheden, herunder kontruktion og test af nye produkter og komponenter.

Kim Toftedahl Thomsen, der privat er bosat i Thy, har tidligere arbejdet som projektleder og konstruktør inden for produktudvikling. Han har erfaring fra metalbranchen og senest fra træindustrien.

Michael Wolff, 52 år, er netop tiltrådt en stilling som ekstern salgskonsulent hos Inwido-ejede Bøjsø Døre & Vinduer i Vorbasse. Her er han ansvarlig for salg og rådgivning til fagfolk, blandt andre arkitekter og tømrermestre, i Jylland og på Fyn. Michaels Wolffs primære opgave er at bidrage til virksomhedens synlighed samt at sikre en god dialog med kunderne gennem kompetent rådgivning.

Michael Wolff, der privat er bosiddende i sønderjyske Rødding, er oprindeligt uddannet tømrer og har tidligere været vinduesmontør. Han har desuden 15 års erfaring som sælger inden for vinduesbranchen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063