De 300 aktionærer og ledere i DT Group, der har ejer bl.a. Silvan og Stark, har scoret en særklasse-gevinst ved salget af trælast-koncernen. Det skriver Dagbladet Børsen i dag.
Ifølge Dagbladet Børsens oplysninger deler lederne én milliard mellem sig, og det er den administrerende direktør Steen Weirsøe, der er løbet med den største andel på 400 mio. kr.
I 2003 købte lederne aktierne, der i dag har udløst store summer til dem alle, på lige fod med kapitalfonden CVC, der dengang købte DT Group.
Er der tale om, at Steen Weirsøe har scoret en andel på 400 mio. kr. er der tale om den største enkeltgevinst til en topchef ansat som adm. direktør i Danmark nogensinde, informerer avisen.