23948sdkhjf

Fritz Hansen går til filmen

I en ny serie af kortfilm sætter klassikerproducenten Fritz Hansen nu fokus på design, samarbejde og håndværk gennem tiden. Under overskriften Shaping the Extraordinary udforsker filmserien, hvad der skal til, før design kan kategoriseres som spektakulært, og hvorfor nogle designikoner som eksempelvis Arne Jacobsens og Poul Kjærholms kan forblive relevante igennem årtier.

– Et enestående design skal overgå forventningerne; give verden noget, som den ikke endnu vidste, den ønskede eller havde brug for, lyder det blandt andet fra Bjarke Ingels, der blot er en af en lang række gæster.

Derudover kan man møde andre ledende personer på den nutidige design-, kunst- og arkitekturscene, eksempelvis Anne-Louise Sommer, Carla Sozzani, Jaime Hayon, Kasper Salto, Knud Holscher, Krestine Kjærholm og Marie-Louise Høstbo. De taler om designscenens udvikling og deler deres tanker om de designikoner, der har skabt designhistorien, om hvordan design påvirker vores liv, og hvad vi kan forvente af fremtiden.

Filmene, der er blevet til i anledning af møbelproducentens 150-års jubilæum, offentliggøres over de kommende seks uger. Den første kan ses her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083