23948sdkhjf

Gamle designklassikere byder velkommen til nye

I weekenden den 2. og 3. september åbner Designgalleriet Vinza med salg af danske designede og dansk producerede møbler og boligtilbehør. Alle produkterne i Designgalleriet Vinza er fremstillet af danske håndværkere i små oplag
Designgalleriet Vinza er en onlinebutik med tilhørende showroom. Showroomet befinder sig i udstillingslokalet hos Citroën forhandleren i Skive.

Designermøbler og boligtilbehør blander sig med Citroëns nye og gamle designklassikere og skaber derved et helt nyt mix. Et mix der er et meget bevidst valg, da Citroens tilgang til design går hånd i hånd med Vinzas. Et mix der er en win-win situation for begge parter. Onlinebutikken Vinza får mulighed for at give sine kunder lov til at røre, føle og mærke deres produkter, og Citroën får nye kunder i butikken, og kan give kunderne en anderledes ud-og-se-på-bil-oplevelse. At det så måske også bliver lidt lettere, at lokke kvinderne med ud at se på biler en søndag formiddag er en tanke, som nok er blevet tænkt…

Produkterne i Designgalleriet Vinza er designmøbler og boligtilbehør til den kræsne kunde, som værdsætter en personlig stil. Produkterne er alle kendetegnede, ved at være effekter, som du ikke finder andre steder. Det er produkter, som skiller sig ud fra det meste på markedet, ved at være produceret i Danmark med kærlighed til håndværket som fællesnævner. Alle produkterne fremstilles fortrinsvis af lokale håndværkere.

Citroën og Designgalleriet Vinza holder fælles åbent hus i weekenden d 2. og 3. september. Begge dage fra kl. 11-16.

Produkterne i Designgalleriet Vinza er designet af brødrene fra Gudiksen Design i Løgstrup.

Karsten og Jakob Gudiksen.De to brødre, Karsten og Jakob på hhv. 32 og 25 år, har i snart tre år drevet designvirksomhed og designer for store danske og udenlandske designvirksomheder som Herstal, Zone, Aristo og PO: Selected. Deres primære forretningsområde er design af møbler og boligtilbehør, men de kommer vidt omkring i designverdenen, da de også leverer ydelser inden for grafisk design, 3D teknik og design af emballage, og alle forretningsområderne giver synergieffekt til hinanden.

Brødrene har flere gange udstillet møbler på bl.a. Talentzonen på Scandinavian Furniture Fair og på PEJ gruppens trendudstillinger.

Det er ikke muligt at handle direkte i showroomet, men kunderne kan selvfølgelig gå ind på http://www.vinza.com og købe online eller ringe direkte til butikken. Showroomets åbningstider følger Citroëns åbningstider.

Kilde: Designgalleriet Vinza.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063