23948sdkhjf

Typehuskæmpe nedjusterer igen: "I dag indleder vi desværre en kollektiv afskedigelsesproces"

– Salget af nybyggede huse faldt markant i 2022, og efterspørgslen er i øjeblikket under før-corona niveau, udtaler adm. direktør i Huscompagniet, Martin Ravn-Nielsen, i en kommentar til typehuskæmpens netop offentliggjorte regnskabstal for første halvår 2022.

– Vi har tilpasset organisationen i overensstemmelse hermed, og i dag indleder vi desværre en kollektiv afskedigelsesproces, tilføjer topchefen uden at komme nærmere ind på omfanget af afskedigelserne.

Husbyggeren oplyser dog, at man grunden faldende efterspørgsel vil lukke sit kontor i Horsens.

– Vi er i historisk udfordrede tider

Pressede forsyningskæder, forhøjede materialepriser, stigende renter og inflation har været dagens orden for byggebranchen - og dermed også Huscompagniet - gennem 2022 med usikkerhed i markedet og en opbremsning i byggeriet til følge. 

– Vi er i historisk udfordrede tider, og den første halvdel af 2022 var også karakteriseret af en række ekstraordinære udfordringer og særlige straksomkostninger. Vores forretningsmodel gør det muligt for os hurtigt at kunne tilpasse os udsving i markedet, men vi kan som mange andre ikke se os fri for, at de massive udfordringer har påvirket Huscompagniets resultater negativt, særligt i andet kvartal i 2022, siger Martin Ravn-Nielsen også om udviklingen over de seneste seks måneder.

Typehuskæmpen omsatte i årets første seks måneder for 2,226 mia. kr., en stigning på 11 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

Driftsresultatet er specielt i det seneste kvartal blevet markant påvirket af særlige straksomkostninger båret af kraftigt eskalerende energipriser, som leverandører og dermed også selskabet er blevet påført.

Nedjusterer igen

Omorganiseringens særlige omkostninger og det faldende salg fører til en ny guidance for 2022. Huscompagniet forventer nu en driftsomsætning (EBITDA før særlige poster) på 340 – 360 mio. kr. og en omsætning på 4,1 – 4,4 mia. kr. 

I den oprindelig guidance fra 6. november 2021 var omsætningen sat til 4,35 - 4,65 mia. kr. og driftsomsætningen 420 - 450 mio. kr. Det blev den 28 april i år nedjusteret til en ventet omsætning på 4,25 - 4,55 mia. kr. og et driftsresultat mellem 370 og 410 mio. kr.

– Vi står fortsat finansielt stærkt med en sund forretning, men den tilpasning, vi melder ud i dag, hvor vi påtænker at lukke vores kontor i Horsens, er nødvendig i den aktuelle markedssituation. Det er en ekstraordinær tid vi er i, som er fulgt med den ulykkelige situation i Ukraine og den generelle forsyningskrise, lyder det fra Martin Ravn-Nielsen.

Huscompagniet A/S
Regnskabsår H1 2022 H1 2021
Valuta mio. kr.
Omsætning 2.266 2.041
Bruttoresultat 425 419
Driftsresultat (EBIT) 151 152
Periodens resultat 99 109
Samlede aktiver 3.639 3.652
Egenkapital 1.814 1.909
Kilde: Huscompagniet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062