Dansani A/S i Haderslev, der udvikler, designer og producerer produkter til badeværelset har oplevet fremgang i omsætningen og indtjeningen de seneste år.
- Både omsætning og indtjening har i det seneste år været højere end nogensinde tidligere i virksomhedens historie, siger adm. direktør Rasmus Kjær til Dagbladet Børsen.
Og med grundlag i de sidste års vækst i omsætningen satser Dansani på at runde en omsætning på ca. en halv mia. kr. i 2010.
Ifølge Dansani vil omsætningsvæksten især blive skubbet fremad af på de udenlandske markeder, hvor virksomheden har etableret datterselskaber.
Det er på det norske og svenske marked, samt det tyske, hollandske og engelske marked.
Dansani har outsourcet al sin produktion til udlandet. I dag beskæftiger virksomheden i Danmark sig kun med produktudvikling, montering og distribution, informerer avisen.