23948sdkhjf

Nyt makkerpar overtager HTH i Thisted

HTH-butikken i Thisted har fra 1. juli fået nye ejere. Fremover bliver det Morten Andersen og Allan Søe, der skal drive butikken, og sidstnævnte udvider dermed sit virke i den Nobia-ejede køkkenkæde. Gennem de seneste to år har han drevet HTH i Skive, og han glæder sig blandt andet til at få forløst det store samarbejdspotentiale, han mener, findes mellem de to butikker.

– Vi kommer i høj grad til at samarbejde på tværs af butikkerne i Thisted og Skive om at sikre kunderne i Thy og på Mors en endnu bedre service end hidtil. Vores medarbejdere kan spare med hinanden, og vi kommer til at skabe en synergi, så vi sammen kommer til at stå endnu stærkere, siger Allan Søe i en pressemeddelelse.

– Jeg er selv fra Mors, og jeg ved, at vi har et rigtig godt og trofast kundegrundlag, og jeg glæder mig helt vildt til at komme ud og møde kunderne i området, understreger han.

Også for Morten Andersen har masser af køkkenerfaring og har gennem de seneste seks år været erhvervschef i HTH i Thisted.

– Jeg har jo hele tiden arbejdet i butikken som om det var min egen, så det er rigtig dejligt, at jeg nu også er blevet en del af ejerkredsen. Og jeg ser frem til fortsat at levere det samme høje serviceniveau til erhvervskunderne, som de kender mig for, siger den nyslåede medindehaver.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.645