23948sdkhjf

2.400 danske designerstole er landet godt i Melbourne Park

Valget faldt på dansk design, da arkitekten bag den nye eventhall, Centrepiece, i Melbourne Park skulle vælge stole til det nyopførte byggeri.

Derfor står der nu 2.400 af Randers+Radius’ Dry-stol i den tre etager høje, 4.500 kvm store eventhall, og i Østjylland glæder man sig over det fine udstillingsvindue på den anden side af kloden.

– Vi er meget stolte over at være en del af et så imponerede projekt. De fleste forbinder nok Melbourne Park med tennis og Australian Open, men nu bliver der også tilføjet dansk islæt i form af vores designerstol ”Dry” i Centrepiece eventhall, fortæller Niels Kastrup, Sales Manager contract Randers+Radius.

Arkitekten bag projektet, NH Architecture, var inspireret af den rustrøde jordfarve, de grønne eukalyptustræer og det naturlige lys fra det australske landskab i den nærliggende park Birrarung Marr, og her passede Dry stolen fra Randers+Radius rigtig godt ind.

Ud over at have den rette farve skulle interiøret også balancere komplekse funktionelle krav med et ønske om at give hvert rum en unik identitet og give øjeblikke af drama og glæde. Arkitekterne bag den nye eventhall er desuden ikke de eneste australiere, der er faldet for stolen, som designteamet Komplot Design står bag.

– Vi har i mange år haft et rigtig godt samarbejde med vores australske partner, KFIVE, der er meget begejstrede for Dry stolens egenskaber, og derfor kan man også finde stolen hos Mazda i Australien samt på flere universiteter og museer, fortæller Niels Kastrup.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142