23948sdkhjf

Mangel på byggematerialer skaber ventetid

Danske producenter af byggematerialer kan ikke følge med efterspørgslen, og det skaber ventetid i byggebranchen. I visse tilfælde, kan der gå op til et halvt år, før alle byggematerialer er i hænde.
Der er stor efterspørgsel på byggematerialer i byggebranchen, hvilket forlænger arbejdet med op til et halvt år, skriver Berlingske Business i dag.

- Fra slet ikke at have leveringsproblemer på byggematerialer oplever vi i dag en sand eksplosion af sager, hvor vores håndværksmestre ikke kan gøre deres arbejde færdigt på grund af manglende materialer, siger Jacob Brandt, cheføkonom i Håndværksrådet til avisen.

Der har tidligere været massiv fokus på manglen af arbejdskraft til industrien, men nu er det byggematerialerne, der skaber kaos og forlænger arbejdet.

En virksomhed der oplever manglen på byggematerialer er tømmer-virksomheden PR-byg. Virksomheden står akut og mangler vinduer fra en underleverandør, som først kan blive færdige om tre måneder.

- Det renoveringsprojekt jeg står med nu bliver overhovedet ikke færdig til tiden. Vinduerne bliver først leveret i uge 40, og det er en forsinkelse på to til tre måneder, siger Preben Rasmussen, adm. direktør i PR-byg, til avisen.

Den lange ventetid på byggematerialer medfører bl.a. flytning af medarbejdere, forlænget stilladsleje og skurforhold for virksomhederne, hvilket alt sammen koster dyrt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079