23948sdkhjf

Savnet uddannelse som teknonom genopstår nu

ErhvervsAkademiet ved Odense Tekniske Skole udbyder ny fleksibel version af teknonom-uddannelsen. Tilbudet er en teknisk pendant til merkonom-uddannelsen.
Forventningerne er allerede store til den erhvervsrettede teknonom-uddannelse, der genopstår efter sommerferien på et lidt højere niveau og navnlig i en mere fleksibel form end forgængeren, seks år efter at undervisningsministeriet nedlagde den.

ErhvervsAkademiet ved Odense Tekniske Skole præsenterer den nye mulighed som en fleksibel videregående deltids-uddannelse for studerende med fuldtids-job eller ønske om specialisering.

Teknonom med fire fag
Ideen i den nye opbygning er, at kursisterne kan tage fire fag og er dermed teknonomer, samt at de kan supplere med yderligere et speciale og et afgangsprojekt og få en profil som akademiuddannede.

Det er også muligt at plukke netop det eller de fag, som man har behov for at vide mere om for at kunne anvende sine erfaringer hjemme i virksomheden, hvilket stadigt flere benytter sig af.

- Ændringerne er foretaget, fordi det ikke viste sig at være en fordel at aflive den oprindelige uddannelse fra 1968, der var meget søgt på grund af sin appel til brede målgrupper på mellemniveauer i både private og offentlige virksomheder, fortæller uddannelsesansvarlig Niels Jørgen Clement.

Siden er tilstrømningen aftaget, fordi mange var skræmt af betegnelsen ”akademi”, og derfor er merkonom- og teknonom-uddannelserne nu inkorporeret i håb om at vende udviklingen på grund af den øgede fleksibilitet. Dette har efter vor opfattelse skabt en utrolig god uddannelse.

ErhvervsAkademiet har i respekt for kursisternes ofte travle hverdag valgt en model, som ikke ses andre steder i landet. Forløbet er komprimeret til ti ugentlige aftener med fuld forplejning i egne kursusejendomme i Odense og afsluttes med en eksamen.

Der arbejdes med små hold i fagene projektledelse, innovative processer, produktionsoptimering, erhvervsøkonomi, ledelse i praksis og organisation – ofte med to undervisere pr. fag for at skabe bedre dynamik og højere kvalitet.

Yderligere oplysninger fås hos ErhvervsAkademiet ved Odense Tekniske Skole, uddannelsesansvarlig Niels Jørgen Clement, på tlf. 66 13 02 66 eller mail: njc@ots.dk eller informationskonsulent Sandra Greve, på tlf.: 24420920 eller mail: sgr@ots.dk

Kilde: ErhvervsAkademiet ved Odense Teknisk Skole.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078