23948sdkhjf

Junckers tager ansvar

Junckers Industrier stopper ikke med at købe merbautræ fra Indonesien trods den skarpe kritik fra miljøorganisationen EIA. Junckers annoncerer, at de vil tage ansvar og sørge for, at de kun modtager lovligt træ fra Indonesien.
Junckers Industrier, der i går blev mødt af kritik fra den britiske miljø-organisation Environmental Investigation Agency (EIA) for køb af ulovligt merbautræ i Indonesien, svarer igen på tiltale med ansvarsfuld mine.

Det skriver Dagbladet Køge i dag.

Adm. direktør fra Junckers Lars Hermannsen udtaler til avisen, at virksomheden ikke har tænkt sig at følge miljøorganisationens opfordring om at trække sit samarbejde tilbage med sine underleverandører i Indonesien, der, ifølge anklagen, leverer ulovligt træ.

Junckers tager beskyldningerne alvorligt og vil tage ansvar i arbejdet om levering af lovligt merbautræ til den danske virksomhed.

- Vi kunne selvfølgelig vælge at opsige samarbejdet. Men som en betydningsfuld distributør af merbau gulvbelægning har vi en position på markedet, som forpligter os til at tage ansvar i spørgsmålet om ulovlig skovdrift. Alternativet er at overlade hele markedet til illegale forhandlere, siger Lars Hermansen til avisen.

Junckers Industrier vil fremover sikre, at de indonesiske underleverandører overholder reglerne, og at den danske virksomhed således kun modtager lovligt merbautræ herfra.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093