23948sdkhjf

Nyt opmålingskoncept til køkkenbranchen

Bordpladeproducenten SPEKVA, Landmålergården og Leica Geosystems har dannet fælles front for at lette den lange, seje og omkostningsfyldte proces, det til tider er at finde frem til de eksakte mål til køkkenbordplader.
SPEKVA’s erfaringer inden for opmåling, fremstilling og montering af bordplader i kombination med Landmålergårdens viden om laseropmåling har resulteret i et nyudviklet opmålingskoncept.

Det nye koncept muliggør præcis laseropmåling af bordplader til selv gamle køkkener med skæve vægge.

Den nye teknik vil betyde besparelser for køkkenbranchen i millionklassen, da den vil reducere fejlomkostninger og lette forretningsgangen for en kundespecificeret bordplade til et nyt køkken betydelig.

I dag kan det være meget besværligt at finde frem til de rigtige mål for en bordplade, når der er tale om komplicerede udformninger.

Der bruges ofte skabeloner til bordpladeopmåling, men nu introduceres et nyt opmålingssystem kaldet L3D til gavn for opmåling af køkkenbordplader, der sparer tid og penge væk.

Det digitale byggeri
Det nye opmålingssystem, bygger på den teknologi til digital opmåling, som Landmålergården har udviklet til anvendelse sammen med Leicas totalstationer.

Grundsystemet er også meget velegnet til opmåling af ældre ejendomme i forbindelse med renovering.

Landmålergården deltager med det nye opmålingssystem aktivt i Det Digitale Byggeri, hvor det er ambitionen, at alle byggebranchens parter skal kunne dele elektroniske data. Med L3D kan der skabes målfaste bygningsmodeller, som kan spare mange fejl, og tidskrævende håndværksmæssige tilretninger kan undgås.

Samarbejdet med SPEKVA viser, at målfaste modeller er fremtiden. Og Landmålergården forventer, at teknologien vil brede sig til hele byggeindustrien.

Kilde: Leica Geosystems.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062