23948sdkhjf

Farve- og lakfabrik: Bæredygtige certificeringer giver os flere opgaver

Farve- og lakfabrikken Nowocoat Industrial vinder flere udbud efter, at en certificeringsproces dokumenterer virksomhedens bæredygtige kvaliteter på alle plan

Bæredygtighed er blevet et altoverskyggende emne i industrien og alle virksomheder, store som små, hævder efterhånden at arbejde bæredygtigt. At danske virksomheder har en grøn strategi for fremtiden, er blevet en selvfølge, men også i stor stil et konkurrenceparameter, som kan skaffe nye kunder eller en fordel overfor konkurrenter i markedet.

Kvalitativ dokumentation gennem certificeringer kan være det næste logiske trin for mange virksomheder i kampen for markedsandele.

En af de virksomheder, der har løftet sine aktiviteter i forhold til at sikre kvalitet og varige bæredygtige resultater, er Nowocoat Industrial A/S. Virksomheden er en innovativ og moderne farve- og lakfabrik, som har rødder tilbage til 1861, og som leverer coatings til industri, professionel brug samt gør-det-selv-markedet.

Virksomheden fremhæver i en pressemeddelelse, at farve- og lakbranchen historisk set har haft et kæmpe forbrugerfokus på miljø og kemikalier, hvilket har stillet tilsvarende store krav til producenternes ansvarlighed. Der skal derfor noget ekstraordinært til for at skille sig ud.

For at kunne imødekomme disse udfordringer, har man i Nowocoat Industrial A/S besluttet, at alle led i virksomheden skal tage udgangspunkt i kvalitativ bæredygtighed. Ledelsen udarbejdede derfor sin egen ramme at operere ud fra, hvor processer til løbende at arbejde med bedre og mere sikre arbejdsforhold, skarpere etiske regler og ønsket om mere grønt og biobaseret produktprogram prioriteres på lige fod med bæredygtighed i produktionsprocessen.

Et skridt foran konkurrenterne

Hvor FNs Verdensmål tidligere har været Nowocoat Industrials primære benchmark at holde sine resultater op mod, har man nu valgt at investere kraftigt i at opnå forskellige miljø- og ledelsescertificeringer som næste skridt til endnu klarere at kunne beskrive og dokumentere virksomhedens resultater. En proces, hvor konsulentvirksomheden Mediator A/S har hjulpet til med den regulatoriske- og lovgivningsmæssige del.

Bæredygtighedskonsulent hos konsulentvirksomheden Mediator A/S i Kolding, Morten Carlsen, glæder sig over udviklingen hos Nowocoat Industrial:

– Nowocoat er et skoleeksempel på en virksomhed, der har forstået værdien i at arbejde med kvalitet i dybden og på alle plan i organisationen. De har nemlig forstået, at kvalitativ bæredygtighed ikke udelukkende er at fokusere på CO2, men at en virksomhed eller et produkt først er bæredygtigt, når der tænkes grønt og bæredygtigt i alle hensyn, sundhedsmæssigt, socialt, etisk og miljømæssigt. CO2-udledning er dog et fint område at starte med, og det er altid bedre at foretage sig noget end slet intet, siger Morten Carlsen.

– Markedet hungrer efter mere kvalitet i de mange bæredygtighedstiltag. Men skal resultaterne af en virksomheds anstrengelser kunne bruges aktivt til at hive nye ordrer hjem, skal forandringerne være målbare og kunne holdes op mod noget genkendeligt. For eksempel certificeringer.

Morten Carlsen definition af kvalitet vækker genklang hos Nowocoat Industrial:

– Efterhånden er et produkts kvalitet alene ikke nok. Det kan være helt afgørende at kunne beskrive og ikke mindst dokumentere ens virksomhed ned til mindste detalje i denne branche. At stile efter og opnå forskellige ledelses- og branchecertificeringer og -standarder var derfor det næste logiske mål for os at opnå, siger Ole Enevold Jensen, CEO i Nowocoat Industrial A/S, som også fortæller, at de i Nowocoat Industrial A/S har brugt forholdsvis mange penge pr. omsætningskroner på bæredygtighed. Men det har også betalt sig. Han tilføjer:

– Potentielle kunder tager hele virksomhedens forretningsmodel, ledelse og drift med i overvejelserne. De nye tiltag har helt afgjort givet os en fordel i en række udbud. Vi er blevet valgt til af kunder på grund af vores profil og vores strategi.

Nowocoat Industrial A/S har siden 2015 opnået ISO DS/EN 9001, ISO DS/EN 14001, ISO DS/EN 28000 samt SDG-certificering, og er i skrivende stund i gang med processen til at kunne kvalificere yderligere Svanemærkede produkter.

Bæredygtighed er blevet et altoverskyggende emne i industrien og alle virksomheder, store som små, hævder efterhånden at arbejde bæredygtigt. Nu skal kvaliteten sikres. Foto: PR.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.11