23948sdkhjf

Alle muligheder for dansk træindustri i Bosnien

Flere danske virksomheder har allerede indset afsætningspotentialer i landet, men Bosnien byder også på udmærkede produktionsmuligheder. Billig produktion, erfaren arbejdskraft og nem tilgængelighed af råmaterialer er, hvad den bosniske træindustri kan tilbyde danske virksomheder.
Selvom Bosnien virker anonym for mange danskere angående industri, så byder landet på talrige muligheder, som er begyndt at gå op for flere danske virksomheder, især i træindustrien.

Over halvdelen af Bosniens landområder er skovarealer. Der finders over 100 forskellige træsorter, hvor det mest typiske er bøg-, gran-, og fyrretræ samt i mere begrænset omfang robinie- og egetræ.

Landet har et signifikant marked for underleverandører til træindustrien. De bosniske underleverandører producerer stadig større mængder af materialer af god kvalitet, der er minded til eksport.

Generelt er den bosniske træindustri eksportorienteret, eftersom det eksisterende potentiale i landet overskrider den indenlandske efterspørgsel.

Bosniske underleverandører eksporterer i øjeblikket primært til de omkringliggende lande samt Tyskland, Italien og USA til en række producenter især i møbel - og byggeindustrien.

Træindustrien har traditionelt beskæftiget mange mennesker i Bosnien. Den lange tradition med træforarbejdning har betydet at landets arbejdskraft generelt er meget velkvalificeret. Uddannelsessystemet i landet har en særlig tradition for træindustrielle uddannelser.

Der er nogen der gør det…
Landets genopbygning efter konflikten i 90’erne har tiltrukket mange udenlandske virksomheder der specialiserer sig i byggesektoren. Blandt andre er danske Velux en meget fremtrædende aktør på det bosniske marked indenfor salg af vinduer.

Som led i en større udvidelse af produktionen har danske Tangsø, der har base i Silkeborg, opkøbt en møbelfabrik i de østlige Bosnien og er i gang med at levere en del produktionsmaskiner til landet med henblik på at starte produktionen snarest muligt.

Forventningerne er store og virksomheden ser deres seneste investering som måden, hvorpå de kan forøge deres produktion, med relativt lave lønomkostninger uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Ønskes yderligere information om træindustri i Bosnien, kan eksportrådgiver René Jensen fra Den Danske Ambassade kontaktes Tlf.: +387 33 665 901

Kilde: Handelsafdelingen ved Den Danske Ambassade i Sarajevo.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078