23948sdkhjf

Designklynge vil sparke til branchens digitalisering med konference

Lifestyle & Design Cluster indbyder 22. juni til en heldagskonference med fokus på digitalisering i træ- og møbelbranchen.

Ifølge en rapport fra Rambøll og Dansk IT scorer møbelbranchen nemlig bundkarakter, når det kommer til digitalisering, og det er ifølge designklyngen ikke noget holdbart sted at placere sig.

- Det er uholdbart, hvis branchen skal holde sig relevant for næste generation af arbejdskraft og beholde produktion i Danmark, siger Betina Simonsen, direktør i Lifestyle & Design Cluster.

Derfor er håbet, at konferencen, der afholdes hos VIA i Herning, kan kickstarte en digital transformation i branchen. Gennem inspirerende oplæg og cases kan deltagerne få indsigt i mulighederne både inden for optimering af produktionen, digitale løsninger til styrkede forretningsmodeller samt teknologier, som åbner for helt ny måder at arbejde på. Derudover vil en opfølgende handlingsplan fra dagen motivere yderligere støtte til branchens transformation.

– Træ- og møbelbranchen er en af Danmarks vigtige styrkepositioner og for at sikre en stadig konkurrencemæssig stærk industri skal alle muligheder indenfor digitalisering udnyttes i højere grad. Der ligger et stort uudnyttet potentiale på det digitale område, som konferencen vil belyse, siger Viggo Mølholm, Formand i Lifestyle & Design Cluster.

Det fulde program for dagen samt link til tilmelding finder du her.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.078