23948sdkhjf

Overfladeeksperter bød 300 gæster indenfor

Fredag d. 20. maj mødte mere end 300 interessenter op hos overfladeeksperterne hos Riisfort, der bød indenfor til virksomhedens sjette husmesse. Og adm. direktør Jan Svendsen glæder sig over det store fremmøde.

– Det at kunne lykkes med at samle 300 branchefolk i Brabrand, er vi meget taknemmelige for. Vi har sammen med en lang række af vores leverandører lagt os i selen for at kunne præsentere bredden af vores sortiment, som måske ikke er lige godt kendt af alle, fortæller han.

For Riisfort er husmessen en mulighed for blandt andet at præsentere gæsterne for alternativer til de materialer, de ellers ville anvende, og håbet er at kunne inspirere til nye projekter i blandt andet køkken-, møbel og inventarindustrien.

– Derudover er det en rigtig god mulighed for vores leverandører til at vise nyheder og måske mere ukendte dele af deres sortiment, fortsætter han.

Også for Riisfort selv er messen et stort og vigtigt arrangement, understreger direktøren.

– Alle vores medarbejdere deltager og det er utroligt at se hvad vi kan stable på benene, når vi løfter i flok. De tilbagemeldinger vi har fået fra både gæster og leverandører bekræfter os endnu en gang i, at der også er en plads til vores messe i branchen, fastslår Jan Svendsen.

I billedhjulet øverst er samlet en række indtryk fra dagen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094