23948sdkhjf

Global opvarmning resulterer i lav skovvækst

Den globale opvarmnings betydning for skovvækst er stadig et emne i debat. Ny undersøgelse viser, at nordlige skove mistrives grundet det varmere klima.
En artikel offentliggjort i tidsskriftet Earth Interactions viser nye perspektiver i debatten om den globale opvarmnings betydning for skovvækst.

Forskergruppen har undersøgt den samlede mængde fotosyntese af landområder på høje nordlige breddegrader, hvilket er nord for Frankrig med undtagelse af Grønlands gletschere. Dette er gjort ved at analysere farverne af forskellige vegetationstyper på satellitbilleder taget gennem de sidste 22 år, skriver Træ er Miljø.

På satellitbillederne er grønne nuancer lig med høj fotosyntese-aktivitet og sund vegetation, mens brunere nuancer er lig det modsatte.

Forskerne har konkluderet på baggrund af analysen, at skovområder i de høje nordlige breddegrader har kort væksttid i varmen. Vegetationen på satellitbillederne har nemlig brunere nuancer, skriver Træ er Miljø.

- I stedet for en systematisk tiltagende primærproduktion på de højere breddegrader i takt med en stigende temperatur, ser vi en mere nuanceret og overraskende hurtig respons på klimaændringer. Vi kunne godt tænke os at vide, om de tendenser fortsætter med skovreduktion til følge, eller vil skovene på en eller anden måde kunne tilpasse sig, siger seniorforsker Scott Goetz ifølge Træ er Miljø.

Det er dog ikke direkte påvist, at den globale opvarmning kan stoppe skovvæksten. Forskerne ser med spænding frem til at følge udviklingen af skovvækst via satellitbillederne.

Kilde: Træ er Miljø.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.055