23948sdkhjf

Inventarproducent i stort tab - 17 gode millioner vendt til 25 skæve

Pandemiens eftervirkninger har gjort ondt på inventarproducenten Expedit.

Det viser et nyt årsregnskab fra Hadsten-virksomheden, der kom ud af 2021 med et tocifret milliontab.

Helt præcist tabte Expedit i fjor 25,1 mio. kr. før skat, og dermed er der barberet mere end 40 mio. af den bundlinje, der året forinden udviste et plus på 17,7 mio. kr. Tilbagegangen er sket trods en toplinjevækst på 24 pct., men den rekordhøje omsætning på 678,4 mio. kr. er altså ikke slået igennem på bunden.

Ifølge årsrapporten skyldes det først og fremmest udfordringer på sourcing-fronten.

”Den negative resultatudvikling er hovedsageligt knyttet til aktiviteterne i Expedit A/S på grund af de udfordringer, der er forbundet med indkøb af produkter,” skriver inventarproducentens ledelse.

Resultatet betegnes som ”absolut ikke tilfredsstillende”, og i ledelsesberetningen understreges det, at der er igangsat en række initiativer og tiltag, der skal adressere årets ´tabsdrivere´ og forbedre profitabiliteten.

”Baseret på den aktuelle udvikling og planer for 2022 forventer koncernen at generere positive resultater i 2022,” lyder udsigterne.

Det fastslås dog også, at ustadigheden fortsat er fremherskende.

”Covid-19-pandemien, der brød ud i begyndelsen af ​​2020, fortsætter med at påvirke en del af den globale økonomi samt fragtmarkeder og sourcingaktiviteter. Derudover har Ruslands invasion af Ukraine i 2022 skabt øget markedsvolatilitet med hensyn til kostpriser og leveringssikkerhed,” skriver Expedit, der derfor understreger, at forventninger til året er behæftet med usikkerhed.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109