23948sdkhjf

Køkkenkæde henter ny distriktschef fra sportens verden

Hanstholm Køkken har per 1. april ansat 53-årige Lone Marie Jensen i stillingen som distriktschef for butikkerne i Esbjerg, Vejle og Odense. I bagagen har hun over 16 års erfaring fra sportens verden, hvor hun siden 2005 primært har arbejdet i EfB med ansvar for sponsorater og events. Hendes store netværk og mangeårige erfaring med salg og planlægning af events er noget af det, hun vil trække på som distriktschef.

– Jeg kommer med et rigtig stort netværk i og omkring Esbjerg i særdeleshed, men også fra Vejle og Odense, som jeg kan trække på, når der skal sættes skub i nye tiltag, der kan være med til at øge kendskabet til butikkerne i området, siger Lone Marie Jessen, og fortsætter:

– Jeg er en menneskekender med et stort servicegen, og jeg kan lide at gøre en forskel for mine omgivelser. Det er jeg overbevist om, at jeg kan hos Hanstholm Køkken, og jeg glæder mig til for alvor at lade mine kompetencer komme i spil.

Mere end køkkenbutikker

At de fleste nok ser en køkkenbutik som blot netop en køkkenbutik, lader den nye distriktschef sig ikke begrænse af. Udenfor åbningstid planlægger hun nemlig at bruge butikslokalerne til at afholde forskellige events, hvor køkkener ikke er det primære fokus.

– Jeg vil afholde hyggelige netværksarrangementer – for eksempel foredrag eller madevents. Folk skal hygge sig sammen og have en god oplevelse, men uden fokus på at vise køkkener frem. På den måde vil jeg gerne trække flere ind i butikkerne, så folk ved, at vi er der. Og sker det så, at kunderne lader sig inspirere af vores omgivelser, så er det selvfølgelig et plus, siger Lone Marie Jessen.

Butikkerne i Esbjerg, Vejle og Odense er alle relativt nye og er først kommet til under coronapandemien. Med nedlukninger af flere omgange er kendskabet til butikkerne endnu ikke blevet så udbredt, som den nye distriktschef ønsker, men hun tvivler ikke på mulighederne i området.

– Der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange kvalitets- og designbevidste mennesker i områderne omkring Esbjerg, Vejle og Odense, der ved, hvad de vil have. Derfor er jeg også sikker på at, potentialet er rigtig stort – vi skal bare ud over rampen og øge kendskabet til det gedigne snedkerhåndværk, der kendetegner vores køkkener, siger Lone Marie Jessen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.25