Træ og skove er en forudsætning for liv på jorden. Træ er kilde til historien og til fremtiden, træ er levende materiale, og mennesket har altid fundet næring i træet såvel fysisk som åndeligt. Kunstnere har gennem årtusinder fundet inspiration og motiv i dette organiske materiale.
Silkeborg Bad præsenterer udstillingen Livets Træer – Kunst, Kultur og Natur, der indbyder de besøgende til et stort udbud af kunstneriske oplevelser og viden om træ.
Udstillere fra vidt forskellige felter heriblandt kulturhistoriske, designmæssige, arkitektoniske og kunstneriske bidrager til en interessant og øjenåbnende udstilling om materialet træ.
Her vil være træskulpturer, træinstallationer, malerier med træmotiver, design i træ og kulturhistoriske trægenstande.
Carlo Volf: Stick (2000). Stolen er opbygget af 12 pinde samlet omkring et stålbeslag. (Foto:Carlo Volf)Arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen og den japanske arkitekt Kengo Kuma introducerer arkitektdelen på udstillingen. Og i denne del præsenteres en række unge møbeldesignere, hvor formerne ofte er radikalt anderledes, end hvad vi er bekendt med fra klassisk dansk møbeldesign.
Nutidige designere repræsenteret i udstillingen tæller blandt andet: Hans Sandgren Jakobsen, Strand & Gvass, KOMPLOT , Carlo Volf m.fl.
Læs mere om udstillingen
Udstillingen startede den 27. maj 2006 og forløber over sommeren til den 24. september.
Kilde: Materiale fra Schmidt Hammer Lassen og KunstCentret Silkeborg Bad.