Der er byggeboom i Irland og Storbritannien, og det kan danske leverandører af byggematerialer nye godt af.
I 2006 planlægger Irland at bygge omkring 80.000 nye huse, og det forventes, at behovet for nybyggeri vil fortsætte mange år endnu.
I Storbritannien satses der også voldsomt på nye byfornyelses- og boligprojekter, da landet skal være klar til OL i 2012, hvor London er vært.
Potentialet på de to markeder er enormt for danske leverandører af byggematerialer, lige fra vinduer, døre og trapper til spær, tagsten og gulvvarme, da de lokale producenter simpelthen ikke er i stand til at dække behovet.
For at bearbejde et nyt marked kræves mange ressourcer, og det kan tage år inden den rette partner, distributør eller lignende er fundet.
For at fremme denne proces og forøge chancerne for at finde den helt rigtige kontakt, arrangerer Håndværksrådet International A/S, i samarbejde med ambassaderne i Dublin og London, to markedsbesøg til Irland og Storbritannien for virksomheder, som ønsker at få del i det store eksportpotentiale inden for byggeindustrien på de to markeder.
- Vi deltog på markedsbesøget til Irland sidste år, og efter de første par møder kunne vi ikke få armene ned. Irerne søger seriøst efter samarbejdspartnere til specielle vinduesløsninger, og da markedet er enormt, er der også store muligheder for os, så længe vi griber det rigtigt an, siger direktør Jan Jensen, Fremtidens Vinduer & Døre A/S.
Formålet med hvert markedsbesøg er at give op til 10 danske producenter af byggematerialer et kvalificeret udgangspunkt for at indgå forretningssamarbejde med lokale kunder og samarbejdspartnere.
Læs mere om markedsbesøgene til Irland og Storbritannien
herKilde: Pressemeddelelse fra Håndværksrådet International A/S.