Vi kender alle sammen træ materialernes alsidige anvendelser. Og vi har i flere år hørt om ophobningen af CO2 i atmosfæren, som truer med at ændre det globale klima.
I den nye bog ”Tackle Climate Changes – USE WOOD” giver en række Europæiske brancheorganisationer fra skov- og træindustrien deres bud på, hvordan brug af træ kan reducere de globale klimaændringer, informerer Træ Er Miljø.
Træ kan være et middel til, at denne ophobning af CO2 reduceres. Brug træ som byggemateriale, og du er med til at begrænse CO2 udslippet.
Bogen ”Tackle Climate Changes – USE WOOD” giver ekspliciterede bud og råd fra den europæiske skov- og træindustri om CO2-besparende effekt ved at bruge træ som byggemateriale.
Herudover indeholder bogen mange andre informationer som bl.a., hvordan træ hjælper til med at bremse den globale opvarmning, certificering af skove, overproduktion af træ i de europæiske skove samt fakta om europæiske skove og – træindustri.
Kilde: Træ Er Miljø.