23948sdkhjf

Carl Hansen & Søn åbner nyt tysk flagskib

Fredag d. 8. april slog Carl Hansen & Søn dørene op til klassikerproducentens nyeste flagskibsforretning.

På Münchens Residenzstrasse 22 med det historiske Residenz-palads og Münchens opera som naboer har virksomheden åbnet sin anden tyske butik.

– Vi er glade for at åbne endnu en butik på det tyske marked og gøre det nemmere for forbrugerne at opleve vores produkter og brand, lyder det fra adm. direktør og tredje generation i den møbelvirksomhed Knud Erik Hansen.

I de nyindrettede lokaler byder Carl Hansen & Søn inden for på 335 kvm, hvor kunderne kan gå på opdagelse blandt kollektionens klassikere og stifte bekendtskab med historien om den 144 år gamle virksomhed, ligesom butikkens indretningsstylist kan inviteres på hjemmebesøg til en individuel session. Og Inge M. Jensen Hansen, CCO, Retail & Accessories, forventer, at de tyske møbelkøbere tager godt imod den nye butik.

 – Det tyske publikum viser fortsat stor interesse for vores møbler sammen med accessories, lamper og tæpper, og nu har vi mulighed for at præsentere vores kollektion i den bayerske hovedstad München, siger hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095