23948sdkhjf

Træmarkedet evalueret

Danske Skoves Handelsudvalg har offentliggjort udviklingen på træ markedet. I hoved-konklusionen lyder bl.a. betydelige prisstigninger på eg ca. 10-20 %, dog er der usikkerhed om, hvorvidt efterspørgslen vil vare ved.
Danske Skoves Handelsudvalg mødtes den 4. maj 2006 og drøftede udviklingen på træmarkedet.

Hovedkonklusionerne på træmarkedet lyder som følger:

På bøgemarkedet viser udviklingen, at afsætningen på bøgemarkedet fortsat er svag. Der har været let stigende interesse for især de ringere bøgekævler, og forårssæsonen er på eksportsiden sluttet bedre ned sidste år. Prisen på bøg er dog uændret lav.

Der har været betydelige prisstigninger på eg, og både ask og ær er efterspurgte. Markedet for eg har været godt i hele Europa, og i Danmark har der været prisstigninger på 10-20 % i den forgangne sæson. Dog er det usikkert om prisstigningerne vil fortsætte.

På det tyske og østrigske eksportmarked er betalingsviljen for korttømmer rigtig god. Afsætningen forløber derfor i et højt tempo. Prisen på korttømmer har været støt stigende i løbet af vinteren og foråret. Prognoserne fra disse markeder er fortsat rigtig gode.

De svenske papirværker ventes at hæve priserne på cellulosetræet i løbet af sommeren. Efterspørgslen på frisk gran vil stige i takt med, at varmen påvirker kvaliteten af de store svenske lagre ved skovvejene.

Den fortsat stigende oliepris har skærpet interessen for energitræ.

Kilde: Danske Skoves Handelsudvalg - Jens Kristian Poulsen/Mikkel Holmstrup.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078