23948sdkhjf

Dansk affaldsstræ sælges til udlandet som varmt brød – og bliver til spånplader

I 2021 håndterede den internationale genbrugsvirksomhed Geminor mere end 104.000 tons affaldstræ til materialegenanvendelse. 80.000 af disse blev håndteret af Geminor i Danmark, hvilket er en stigning på 30.000 tons - eller 60 pct. - fra 2020. Det gør Danmark til det hurtigst voksende og klart største marked for Geminor inden for behandling af træ.

- Markedet for affaldstræ vokser markant i både Danmark og Europa. Det seneste år er priserne femdoblet som følge af større efterspørgsel inden for både materialegenanvendelse og energigenanvendelse, fortæller Development Manager i Geminor DK, Freja M. Bechmann, i en pressemeddelse.

- I år forventer vi at øge vores håndtering af affaldstræ i Danmark til over 120.000 tons, siger Freja M. Bechmann.

Alt det affaldstræ, som Geminor DK eksporterede sidste år, gik til materialegenanvendelse. A2-træet blev først sorteret, formalet og kvalitetskontrolleret på Geminors HUB i Køge, inden det blev transporteret til Riga til produktion af spånplader.

Vigtig del af den cirkulære økonomi

Geminor samarbejder med både kommunale og private producenter i Danmark, og arbejder løbende på at finde de rigtige mængder og kvalitet af affaldstræ på markedet, siger Bechmann.

- Med øget produktion af spånplader i Europa, kombineret med en generel mangel på biomateriale og et nuværende forbud mod russisk træ, er der nu en højere efterspørgsel på affaldstræ, end vi har oplevet tidligere. Samtidig mærker vi en mere positiv indstilling og en større vilje til at facilitere mere genanvendelse af træ både i Danmark og internationalt.

- Genbrugstræ er en stadig vigtigere del af den cirkulære økonomi i EU, og det er også derfor, vi intensiverer indsatsen indenfor denne fraktion, sier Development Manager i Geminor DK, Freja M. Bechmann.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Også Montana må skære i staben
Udskiftning af 1.400 vinduer var øjenåbner for entreprenør og boligselskab
Ny varehuschef i Valby brænder for butikslivet
Hay leverer trecifret millionoverskud
November satte konkursrekord - en stor bølge rammer nu
Priserne på brænde og træpiller rasler ned
Andre Nordiske Medier
Building Supply DK
Mester Tidende
Licitationen

Send til en kollega

0.156