23948sdkhjf

Fremtidens træindustrimedarbejder

Nyt kort kompetencegivende uddannelsesforløb på 2 år udbydes nu fra Vejle Tekniske Skole. Indsatsen er til gavn for både virksomhed og medarbejder til en økonomisk fornuftig pris.
Har din virksomhed svært ved at tiltrække faglærte medarbejdere?

Så giv dine medarbejdere mulighed for at få en kort, målrettet og økonomisk fornuftig uddannelse som produktionsassistent på Vejle Tekniske Skole.

Træ- og møbelindustrien har fået en ny uddannelse som produktionsassistent, som er målrettet den mere specialiserede del af træ- og møbelindustrien.

Vejle Tekniske skole opstarter den 4. september 2006 et forløb for voksne over 25 år, der er direkte meritgivende til maskinsnedkeren. Og hvis din medarbejder allerede har en del brancheerfaring vil uddannelsen muligvis kunne afkortes for vedkommende.

En stor del af uddannelsen gennemføres som praktik på virksomheden. Ud af de 2 år uddannelsen varer, udgør skoledelen kun 34 uger.

Under uddannelsen oppebærer eleven som minimum fagets mindsteløn. Til gengæld kan virksomheden hente et tilskud på kr. 35 i timen for eleven.

Målgruppen for forløbet er primært ufaglærte medarbejdere over 25 år. Man kan både vælge at indgå aftale med en eksisterende medarbejder eller ansætte en ny medarbejder.

Virksomhed/elev vælger mellem et af følgende tre specialer alt efter hvilket produktionssegment, I befinder jer inden for: døre/vinduer, plademøbler eller massivtræsmøbler.

Resultat efter endt uddannelse: virksomheden får en mere omstillingsparat og fleksibel medarbejder, der også kan være med til at være med til at oplære nye medarbejdere inden for virksomhedens specifikke produktion.

Læs mere om uddannelse på http://www.traefremtid.dk

Kilde: Pressemeddelelse fra Træets Kompetenceformidling.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078