23948sdkhjf

Møbelkinesisk til møbelbranchen

Danske møbelproducenter samarbejder med kinesisk møbelindustri som aldrig før. Nu lettes samarbejdet, for Foreningen Dansk Møbelindustri underviser i møbelkinesisk og udgiver parlør med kinesiske møbelfagudtryk for de danske aktører.
En række danske møbelvirksomheder har egne fabrikker i Kina, og mange flere samarbejder tæt med kinesiske underleverandører om produktion af færdigmøbler eller møbelkomponenter efter danske specifikationer.

For at lette kommunikationen mellem aktørerne i branchen fra Kina og Danmark afholder Foreningen Dansk Møbelindustri kursusvirksomhed i kinesisk møbelfagsprog understøttet af en til lejligheden udarbejdet parlør.

- Vi ønsker at støtte vore medlemmer i at være på forkant med Kinas markante betydning for dansk møbelindustri som underleverandørnation, udtaler adm. direktør Keld Korsager, Foreningen Dansk Møbelindustri.

Parløren skal kunne bruges i praktiske situationer – ude på værkstedsgulvet eller ved forhandlingsbordet – og med det formål at støtte dialogen mellem danske og kinesiske møbelfolk, så fejl og misforståelser undgås og kvaliteten af leverancerne optimeres.

For at klæde sine medlemmer på til mødet med de kinesiske kontakter afholder Foreningen Dansk Møbelindustri den 14. juni 2006 et medlems-seminar.

På seminaret får deltagerne dels en indføring til kinesisk forretningskultur og forhandlingsadfærd, og dels får de lejlighed til at øve sig i en række forhandlings- og dialog-situationer, der er typiske når vestlige virksomheder vil begå sig i Kina.

Kilde: Pressemeddelelse fra Foreningen Dansk Møbelindustri.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078