23948sdkhjf

Sats på privatkunder sender Gubi på rekordniveau 

Lidt mere end 18 måneder efter Klaus Høeg-Hagensen satte sig i direktørstolen hos Gubi, har han sat sin underskrift på et rekordregnskab. Det viser dugfriske tal fra designkoncernen, der dermed kan notere sit andet vækstår i træk oven på et par år med tilbagegang.

Og der har i den grad været tale om et vækstår. For første gang har Gubis toplinje passeret den halve milliard, hvilket ifølge virksomheden svarer til en stigning på 34 pct. sammenlignet med de 12 forudgående måneder, og også indtjeningen blev rekordhøj. Det normaliserede driftsresultat lyder på 144 mio. kr., og er dermed 38 mio. kr. bedre end året forinden.   

At det har kunnet lykkes i et år, hvor der har været rift om såvel råvarer som fragtkapacitet, er der ifølge Klaus Høeg-Hagensen flere årsager til.   

– På vores stock-varer tog vi ret hurtigt en beslutning om at køre hårdt på lagerbeholdningen, da vi fornemmede, at der ville blive pres på kapaciteten. Og så har vi arbejdet endnu tættere sammen med vores leverandører og logistikpartnere, hvilket har gjort os mere fleksible, fortæller Gubi-direktøren.   

Veltimet strategi  

Rekordresultat, forudseenhed og fleksibilitet er imidlertid ikke det eneste, Klaus Høeg-Hagensen har at glæde sig over. Han kan også med tilfredshed notere sig, at det strategiske sats på de private kunder har vist sig ualmindeligt veltimet, idet kontraktmarkedet har været særligt hårdt ramt af nedlukningerne, fortsætter Gubi-direktøren om prioriteterne.  

Og selvom Klaus Høeg-Hagensen nødigt vil afsløre, præcis hvor stor en del af Gubis omsætning, der i dag hentes på henholdsvis kontrakter og privatkunder, fortæller han gerne, at væksten er hentet på sidstnævnte.  

I kombination med Gubis stærke position på kontraktmarkedet inden for hospitality har vi ønsket at styrke brandet over for den private forbruger. Og i 2021 er væksten især hentet på forbrugernes interesse for at indrette hjemmet – og i år tilføjer vi en række udendørskollektioner, så vores kunder også får mulighed for at indrette sig med Gubi møbler udendørs, lyder det.   

Gubi-direktøren kan yderligere notere sig, at mere end 80 pct. af omsætningen i dag hentes uden for Danmark med kernemarkeder i Norden, USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Man er således i fuld gang med at levere på den strategi, der sætter kursen for de næste år, og det indeværende tegner ifølge Klaus Høeg-Hagensen rigtig godt indtil videre.  

– Vi har haft en fantastik start på året, og det giver os en klar forventning om, at vi også i 2022 kan levere tocifrede vækstrater, siger han.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109