23948sdkhjf

Danmark er et eksportland

Danmark er i langt større grad end tidligere blevet et eksportland. Den danske eksport steg sidste år til rekordtallet 755 mia. kr., og eksporten forventes fortsat at stige de kommende år.
Danskerne eksporterer og sælger varer til andre lande mere end nogensinde. Eksporten er større end danskernes samlede forbrug, skriver Berlingske Business.

En helt speciel situation har vist sig i og med, at Danmark eksporterer mere end, hvad danskerne forbruger.

- At eksporten er større end forbruget, er noget, man ser i små åbne økonomier som eksempelvis Holland, Belgien og visse af de baltiske lande. Her er eksporten også visse steder større end forbruget. Men det er noget ret usædvanligt, siger cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen til Berlingske Business.

Det er især søtransport og olie, der eksporteres meget til udlandet.

- At vi har fået olien ind i dansk økonomi, er en stor styrke. Det er med til at fastholde et overskud på betalingsbalancen, selv om det private forbrug og dermed importen i en periode er steget meget stærkt. Så det har været en redning, der har været med til at holde de økonomiske indgreb og stramninger på afstand, som ellers ofte er fulgt efter en periode med stor vækst i det private forbrug, siger Helge J. Pedersen til avisen.

Økonomer forventer, at eksporten til andre lande vil fortsætte med at overstige danskernes private forbrug.

Dermed kan vi for alvor tale om, at Danmark er et eksportland, der er meget afhængig af, hvad der sker i andre lande.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078