23948sdkhjf

LINDLARSEN får ny inspiration på Xylexpo

LINDLARSEN deltog i den netop afholdte Xylexpo-messe i Rho uden for Milano. Og den danske virksomhed kom hjem med ny viden og inspiration til at finde nye løsninger til kunderne i Danmark.
LINDLARSEN, leverandør af maskiner, service og infomationsteknologi til træ-, alu- og plastbearbejdende industri, deltog i dette års Xylexpo messe i Rho uden for Milano.

Da messen sluttede den 20. maj i år, kunne LINDLARSEN tage hjem med en masse ny viden og inspiration til virksomheden og kunderne i Danmark.

- LINDLARSEN er med på Xylexpo for at kunne give vores kunder ny inspiration til produktionsoptimering. Vi bruger messen til at udbygge vores viden om den nyeste teknologi til træbearbejdning, og vi får mulighed for at spotte nye trends inden for produktion af bl.a. køkkener, inventar og møbelproduktion, fortæller Lisbeth Kusk, kommunikations-ansvarlig i LINDLARSEN.

Xylexpo blev i år afholdt i et helt nyt messecenter, der gav flere muligheder for udstillerne. Der var meget kortere afstand mellem hallerne, så man hurtigere kunne komme rundt til de stande, man ønskede at se.

- De nye haller gav en fin baggrund for standene – fx SCM Group, der udstillede på mere end 6000 m² i hal 3. SCM viste nye løsninger til bl.a. kantlimning af lige og faconemner, nye anlæg til pladeopskæring, CNC-centre i alle størrelser med 3 og 5 akser, CNC-bearbejdning af vindues-komponenter, en spændende ny række standardmaskiner mm. Det større areal gav generelt mulighed for en langt bedre logistik end tidligere messer, siger Lisbeth Kusk.

SCM præsenterede en række nye kantlimere i serien Olimpic
Xylexpo er en af de førende messer for træindustrien, hvor europæiske og asiatiske maskin-producenter præsenterer deres nyheder og viser bredden i deres produktprogram.

Messen er en god inspirationskilde til investering i nye maskinløsninger og dermed i produktionsoptimering. Netop produktions-optimering i form af automatisering af bearbejdning, montage, indpakning mv. er et væsentligt konkurrence-parameter i industrien i dag.

- Xylexpo giver et godt billede af, hvad de forskellige producenter formår, og dermed lejlighed til at finde nye løsninger, der yderligere styrker vores program. Vi holder fingeren på pulsen ved at deltage på messen og opnår dermed viden, som bliver værdifuld for vores kunder, når vi skal rådgive dem med henblik på maskinløsninger i deres produktioner, slutter Lisbeth Kusk.

Læs mere om nyhederne fra Xylexpo på: http://www.lindlarsen.com/xylexpo

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078