23948sdkhjf

Tvilum går frem på toppen, men forsyningsbøvl har ædt af bundlinjen

Stigende råvarepriser og et uforudsigeligt marked har ædt af Tvilums bundlinje det seneste år. Det viser det årsregnskab, der fredag morgen blev offentliggjort.

Mens møbelkæmpen i Fårvang har formået at sikre en organisk toplinjevækst på 10 pct., hvilket med opkøbet af Steens Group bringer den samlede omsætning op på 1,6 mia. kr., er bundlinjen reduceret betragteligt.

Her lyder resultatet før skat på 35 mio. kr. mod 91,6 mio. kr. i 2020, og selvom ledelsen kategoriserer resultatet som mindre tilfredsstillende, når det holdes op imod årets budgetter, understreger adm. direktør Torben Porsholdt, at tilbagegangen er resultatet af ydre omstændigheder.

– I løbet af det seneste år har vi oplevet stærkt stigende råvareomkostninger. Dette, kombineret med korte varslingsperioder fra vores leverandører, har ført til en situation, hvor det har vist sig vanskeligt at overføre de øgede omkostninger i samme tempo til vores salgspriser, forklarer Tvilum-direktøren i en pressemeddelelse. 

– Vores resultat er påvirket af denne forsinkelse på grund af vores kontraktvilkår og de længere opsigelsesfrister, vi pålægger vores egne kunder, forklarer Tvilum-direktøren i en pressemeddelelse, fortsætter han.

Samtidig peger Torben Porsholdt på, at ustabiliteten på råvaremarkederne fortsatte fra 2020 ind i 2021, hvilket har gjort det udfordrende at fastholde et stabilt flow i produktionen. Den ustabile situation resulterede blandt andet i, at Tvilum i oktober måtte sende 250 timelønnede på fordeling i en periode.

 – Derudover bidrog engangstransaktions- og omstruktureringsomkostninger ved købet af Steens Group til en negativ effekt på lidt under 10 millioner danske kroner på koncernens bundlinje, fortsætter Torben Porsholdt.

Tvilum A/S
mio. kr. 2021 2020
Nettoomsætning 1.579,8 1.308,8
Driftsresultat 45,0 106,5
Resultat før skat 35,1 91,6
Årets resultat 26,8 71,2
Balancesum 816,9 501,2
Egenkapital 190,2 188,2
Gns. antal ansatte 1.056 745
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2021.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094