23948sdkhjf

Danskerne har Nordens højeste arbejdsglæde

For tredje år i træk stiger arbejdsglæden i Danmark. Dermed cementerer danskerne deres position som det folkefærd i Norden, der er mest glade for deres arbejde. Det viser undersøgelsen European Employee Index 2006.
Selv om arbejdsglæden stiger, kan det stadig gøres endnu bedre. Der er store forskelle på tværs af brancher og medarbejdergrupper, viser EEI-undersøgelsen.

- Det er godt nyt for både medarbejdere og virksomheder, at arbejdsglæden stiger. Men bag de positive tal ser vi, at der er store udsving i arbejdsglæden alt efter branche og aldersgruppe. F.eks. er yngre medarbejderes arbejdsglæde markant lavere end ældres. Derfor er der stadig rum for forbedring af arbejdsglæden i Danmark, siger Lars Meibom, ledelsesudviklingschef i Dansk Industri (DI).

- Tilfredse medarbejdere er et gode i sig selv. Men de er også attraktive, fordi de øger kundetilfredshed og kundeloyalitet - og det trækker indtjeningen op. Derfor er en undersøgelse som denne interessant, fordi den giver os et værdifuldt indblik i, hvad man som arbejdsgiver skal være opmærksom på, hvis man vil fastholde eller forbedre medarbejdernes arbejdsglæde, siger Lars Meibom.

Undersøgelsen, der er baseret på svar fra mere end 5.500 tilfældigt udvalgte danskere, er blevet gennemført årligt siden 2000.

Den viser, hvordan det står til med arbejdsglæden - og hvilke faktorer, man skal justere på, hvis man vil påvirke medarbejderes motivation og trivsel i en given branche, oplyser Henrik D. Sørensen, adm. direktør for Ennova.

Kilde: Dansk Industri. http://www.di.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078