23948sdkhjf

Vinduesindustrien slår salgsrekord efter 14 år

Energirenoveringer, nybyggerier og et eksportmarked i bedring. Det er ifølge brancheforeningen Vinduesindustrien tre af de primære årsager til, at 2021 blev et rekordår for den danske vinduesbranche, der kan bryste sig af en samlet årlig omsætning på hele 6,6 mia. kr.  

14 år har det således taget at indhente det dyk, finanskrisen medførte efter seneste rekordår i 2007, og skønt Bygningspuljen de senere år har skabt en stop-and-go-effekt, mærkede branchen allerede fra første nedlukning en øget aktivitet. En tendens der fortsatte ind i 2021.

– I forbindelse med den anden store nedlukning i starten af 2021 oplevede vi igen en stigning i salget i forhold til året før. Samtidig med at boligpriserne steg markant i årets første måneder, fik danskerne igen mod på at renovere boligen, fortæller Johny H. Jensen, direktør i Vinduesindustrien.

Men det er ikke kun danskerne, der har haft mod på nye vinduer. Også eksporten kom tilbage på sporet fra før Brexit og corona, der begge har trukket i en negativ retning på især det britiske marked.

– Storbritannien er vores største eksportmarked, og da der tilbage i 2018 kom tiltagende usikkerhed omkring deres aftale med EU, faldt salgstallene markant. Og for at gøre ondt værre, satte corona ind og lukkede en lang række byggepladser i UK i lange perioder af 2020, fortæller Johny H. Jensen.

Men både samhandelsaftale og coronarestriktioner er der nu ved at være styr på, så det vigtige britiske marked er på vej tilbage, og trækker ifølge brancheforeningen atter eksporten op over 1 mia. kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094