23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Byggemarkedsansat redder to mennesker på en uge

Ikke bare en men hele to gange måtte Bauhaus-medarbejder Henrik Juhl for nyligt træde til, da først en kollega og siden en kunde i det aarhusianske byggecenter fik helbredsproblemer. 

Det skriver Stiften.

I første omgang var der tale om en kollega, der forrige tirsdag fik et epileptisk anfald under et møde, og som Henrik Juhl fik lagt i aflåst sideleje og fastholdt, til redderne ankom. På sin følgende søndagsvagt fem dage senere måtte den 29-årige butiksmedarbejder endnu engang i vælten, da en kunde faldt om med kramper og åndedrætsbesvær. Her lykkedes Henrik Juhl med at få frigjort mandens luftveje, så han kom til bevidsthed, mens man afventede ambulancen.

Varehuschef i Bauhaus Viby, Rene Hjelm, fortæller til avisen, at de ansatte bliver undervist i førstehjælp, skønt det langt fra er hverdagskost, at der er brug for det.

– Men det er fantastisk at se, at Henrik reagerer og træder ind. Du kan godt blive undervist, men du ved ikke hvordan folk vil reagere, før de står i situationen, siger Rene Hjelm til Stiften.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078