23948sdkhjf

Tropisk træ på dagsordenen

Det skal handle om tropiske skove, klima og tømmerproduktion til European Sustainable Tropical Timber Coalitions (STTC) årskonference torsdag den 18. november.

Konferencen afvikles i kølvandet af klimatopmødet COP26 i Glasgow og vil derfor følge op på et af klimatopmødets måske mest tydelige resultater, Skovdeklarationen. Deklarationen er skrevet under af 105 lande og sigter mod at stoppe den globale afskovning, også af tropiske skove.

STTC-konferencen er en årlig tilbagevendende begivenhed, der samler primært europæiske aktører med interesse i udvikling af et bæredygtigt marked for tropisk tømmer. Konferencen, der før Covid-19 rejste mellem forskellige europæiske byer, finder denne gang sted online, og hos FSC Danmark, der er aktiv i STTC-netværket, ser man frem til dagen.  

- Det er en kærkommen lejlighed, her mens blækket på deklarationen stadig er vådt, til straks at tage fat på konkretisering af indsatserne, og hvordan man får mest effekt af de afsatte midler, skriver organisationen om arrangementet.  

Se hele programmet og tilmeld dig her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062