23948sdkhjf

JKE åbner ny butik på hjemmebane

På toppen af Skalborg Bakke i Aalborg er håndværkerne i fuld gang med at omdanne en tidligere gardin- og sengeforretning til en ny køkkenbutik. Til foråret slår nordjyske JKE nemlig dørene op til en helt ny forretning, og det har længe været et ønske for kæden at åbne på hjemmebane.

– Vi samarbejder med lokale TL Byg om den store ombygning og forventer at være klar til at åbne i Aalborg omkring påske. Vores salgschef, Henrik Madsen, bliver tovholder på hele ombygningsprojektet, siger Claus Nielsen, der står i spidsen for den nye butik.

Og det er en erfaren JKE-herre, der nu snart dørene op i Nordens Paris. Igennem mere end 25 år har han oh holdet høstet vigtig erfaring med forhandling af JKE fra hovedsædet i St. Ajstrup ved Nibe. Siden har de udbygget med nye forretninger i Brønderslev og Viborg, og udgør i dag landets største forhandler af JKE-inventar.

Aalborg er en særlig by  

Ifølge Claus Nielsen er Aalborg en på flere måder en ganske særlig by for JKE at åbne i. Virksomheden har nemlig produceret køkkener i nordjyske Jerslev i over 50 år, men har aldrig før haft en butik i den nordjyske hovedstad. Desuden vidner kendskabet til markedet og tallene om, at der er basis for en sund køkkenforretning i byen, og kommunens prognose taler om en stigning i indbyggertallet på 9,7 pct. frem mod 2029.

 – Vi gør det rigtigt godt i vores tre nuværende butikker og har mere end tredoblet vores samlede omsætning over de seneste tre år, men kan også konstatere, at aalborgensere er meget loyale i forhold til at handle lokalt. Det vil vi gerne imødekomme med lokalt at tilbyde et af de mest spændende køkkensortimenter, som er på markedet, siger Claus Nielsen, der forventer, at JKE-butikken på Skalborg Bakke går en lys fremtid i møde.

 – JKE’s rødder er i det nordjyske. Og køkkenforretningen i Aalborg bliver således vores tredje i Nordjylland. Ambitionen er at blive markedsleder i Nordjylland, som er hjemmebanen, siger Claus Nielsen, som peger på, at der alene i det nærliggende City Syd bliver der omsat for langt over 500 mio. kr. køkkener om året.

 – Med en central beliggenhed i byen bliver vi også langt mere attraktiv for erhvervskunder. Allerede i dag har vi en velfungerende erhvervsafdeling, men den kommer vi til at udvide betragteligt i de nye omgivelser, lyder det.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109