23948sdkhjf

Lars Larsen Groups sengekæde køber online-konkurrent: - Vi ser ind i en meget spændende vækstrejse

Aarhus-virksomheden SengeSpecialisten, der har 31 butikker fordelt over hele landet, udvider nu sit forretningsområde.

De har købt 78 procent af virksomheden Sengetid.dk, der sælger senge og madrasser online.

Nyerhvervelsen giver ifølge CEO hos Sengespecialisten, Martin Amstrup Bang, god mening, da de kan udnytte begge virksomheders kvaliteter.

- Vi er specialister i at sælge de helt rigtige senge til de kunder, der kommer ind i butikken, mens Sengetid er eksperter i at sælge senge til de kunder, der foretrækker at handle online. Derfor er Sengetid.dk det perfekte match for os, siger han i en pressemeddelelse.

Sengetid.dk blev stiftet i 2017, og har siden da tjent penge hvert år. De kom ud af 2020 med 2,4 mio. kr. på bundlinjen. De er vokset på både bruttofortjeneste og bundlinje i alle leveår, så derfor ser Sengespecialisten også et stort fremtidspotentiale.

- Sengetid er en utroligt spændende virksomhed med et stort vækstpotentiale både i Danmark og udlandet. Med den ekspertise og de økonomiske muligheder, som SengeSpecialisten og Lars Larsen Group (som ejer Sengespecialisten, red.) råder over, er jeg helt sikker på, at vi ser ind i en meget spændende vækstrejse, siger Martin Amstrup Bang.

De oprindelige grundlæggere af Sengetid, Nick Manhart Christensen og Nickolai Dalvang, har været med hele vejen, og og virksomheden kommer også fortsat til at få glæde af de to stiftere.

Nickolai Dalvang som medlem af bestyrelsen og Nick Manhart Christensen som CEO, mens de begge også fremover vil være medejere.

- Vi er stolte af partnerskabet med Sengespecialisten og glæder os til at styrke vores position i markedet. I Sengespecialisten får vi en partner som har en dyb forståelse for branchen, og som kan medvirke til, at vi når vores ambitiøse vækstmål for fremtiden, siger Nick Manhart Christensen.

De to parter har ikke ønsket at oplyse de økonomiske detaljer vedrøerende handlen.

Sengespecialisten A/S
mio. kr. 2019/2020 2018/2020
Bruttofortjeneste 53,4 37,6
Resultat af primær drift 14,9 3,4
Resultat før skat 11,9 3,4
Årets resultat 9,0 2,8
Balancesum 79,8 53,2
Egenkapital 19,2 10,2
Antal ansatte 75 72
Regnskabsåret blev afsluttet 31. august 2020.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093