23948sdkhjf

Royal indvielse af træbeklædt, højteknologisk laboratorium

Efter knap to års arbejde med Life Fondens nye naturvidenskabelige læringscenter i Lyngby, som i landskabet kendestegens ved en facade med 96 styk 40x40 cm egestammer, blev centret indviet den 8. oktober blandt andet med deltagelse af kronprins Frederik. Det skriver Life Fonden i en pressemeddelelse.

Træplantning, eksperimenter og taler var på programmet på den solrig fredag eftermiddag i og ved det 5.400 kvm store campus, hvor elever for første gang indtog de højteknologiske laboratorier for to uger siden.

Life Campus er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og opført under bygherrerådgivning fra Rambøll Danmark. 

Fakta om LIFE Campus

  • Life Campus er Life Fondens hovedsæde 
  • Det 5.400 kvm store Life Campus er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og opført under bygherrerådgivning fra Rambøll.
  • Bygningen indeholder fem laboratorier, og der åbnes på sigt yderligere tre speciallaboratorier
  • Life Campus er kendetegnet ved facaden med 96 massive egetræssøjler, hvoraf 12 af dem er formet som en vifte over hovedindgangen.
  • Ved bygningen er der installeret to værker af den danske kunstner Jeppe Hein.
  • I samarbejde med Københavns Universitet er der netop anlagt et Life Arboret med 22 forskellige træer fra den danske flora og et Life Pomet med 42 forskellige danske æbletræer.

– Life Campus er et ekstraordinært sted, som skal blive et nyt nationalt fyrtårn for naturvidenskab og teknologi. Det har vi ønsket at vise i dag, hvor vores gæster blandt andet har oplevet vores naturfaglige undervisningsforløb i laboratorierne og set en film i den AV-avancerede multisal, sagde adm. direktør Christine Antorini fra Life Fonden ifølge pressemeddelelsen. 

Inden en rundvisning i et af bygningens fire undervisningslaboratorier havde Kronprinsen sammen med Lyngby-Taarbæks borgmester Sofia Osmani hjulpet med at plante en stikling af det tusinde år gamle egetræ, Kongeegen, og en stikling af Lyngby-æbletræet i Life Pomet og Life Arboret, som finden i samarbejde med Københavns Universitet er i gang med at anlægge på sydsiden ved den nye campus.

På den anden side af bygningen har Life Fonden opstillet to værker af den danske kunstner Jeppe Hein, som er offentligt tilgængelige, ligesom Life Arboret og Life Pomet.

Fond og flere forløb 

Indvielsen af den nye campus markerede også dannelsen af Life som en erhvervsdrivende fond med almennyttigt sigte. Fondens mission er at bidrage til, at flere børn og unge får styrket deres viden om og fascination af naturvidenskaben. Dette sker via fondens undervisningsinitiativ Life, hvor Life Fonden uddeler de naturfaglige undervisningsforløb, Life Forløb, som bevillinger til skoler og ungdomsuddannelser.

I dette skoleår vil 1.300 klasse på knap 400 skoler i hele landet arbejde med undervisningsforløb fra fonden. Cirka 150 klasser vil afslutte undervisningsforløbet med et besøg i et laboratorie – enten i Life Campus i Lyngby eller i Life Mobil Lab, der kommer ud på skolerne. 

Life Fonden planlægger at etablere fire regionale undervisningslaboratorier rundt i Danmark og bygge i alt fem mobile undervisningslaboratorier. De to første mobile laboratorier er ude på skoler nu.

Fakta: Life Fonden

  • LIFE står for Læring, Idéer, Fascination og Eksperimenter.
  • Life Fonden er en ny erhvervsdrivende fond med almennyttigt sigte, der har til formål at højne den naturvidenskabelige dannelse, uddannelse og forskning samt styrke danske børn og unges motivation og interesse for naturvidenskab.
  • Life Fonden driver det landsdækkende og almennyttige undervisningsinitiativ Life der udvikler naturfaglige undervisningsforløb til skoler og ungdomsuddannelser. I Life Forløb arbejder elever eksperimenterede med virkelighedsnære samfundsudfordringer, der understøtter FN’s verdensmål. Life Forløb er gratis at anvende og uddeles som bevillinger fra Life Fonden.
  • Fonden vil udover Life Campus etablere fire regionale undervisningslaboratorier rundt i landet og producerer i alt fem mobile laboratorier, der kan komme ud til skoler i hele landet.

 

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128