23948sdkhjf

Gardin-shopping midt om natten? Døgnåben gardin-forretning åbner i København

De fleste forbinder nok døgnåbne forretninger med kiosker, tankstationer og anden convenience. Men det bliver der nu lavet om på.

Den dansk-svenske gardin-kæde Moogio har nemlig netop åbnet en døgnåben gardin-forretning på Lyngbyvej i København.

I virkeligheden er der nærmere tale om et showroom end en butik, men ikke desto mindre bliver det et sted, som kunderne kan få adgang til døgnet rundt.

Gardinshopping uden forstyrrelser

Idéen kommer på baggrund af, at kunderne i forvejen har vænnet sig til, at de kan se alskens produkter online. Inklusiv gardiner - så hvorfor ikke også i en butik?

- Forbrugerne er vant til at blive inspireret døgnet rundt, når de køber ind online. Vi vil være lige så tilgængelige rent fysisk. Derfor kan vi sagtens komme til at se flere døgnåbne showrooms i fremtiden. Her kombinerer vi det bedste fra den digitale verden med den personlige oplevelse ved at kunne se og røre ved gardiner og markiser. Og det kan ske præcis på det tidspunkt, som passer den enkelte bedst, lyder det fra CEO hos Moogio, Bo Pihl, i en pressemeddelelse.

Moogio har i forvejen butikker 17 steder i landet, men nu er turen så kommet til en døgnåben en af slagsen.

Bo Pihl peger på, at det er muligheden for i ro og mag at kunne kigge på udvalget, der skal tiltale de potentielle kunder.

- Vi mærker, at mange ønsker sig nye gardiner og efterspørger inspiration. Derfor har vi netop åbnet dørene til Europas første døgnåbne showroom med gardiner i København. I showroomet på Lyngbyvej 89 kan kunderne i fred og ro døgnet rundt gå rundt og kigge og mærke på gardiner og markiser.

I praksis vil showroomet fungere ved, at man booker en tid online. Derefter kan man låse sig ind i forretningen med en QR-kode, hvor man enten på egen hånd eller med en fagkonsulent med på en online-forbindelse kan få et indtryk af Moogios varer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078